[Okfn-dk] Ledig stilling som programmør til Open Data i Århus

Ove Larsen ovelarsen at gmail.com
Tue Feb 11 08:01:19 UTC 2014


Programmør til Open Data Aarhus *Aarhus Kommune *

*Om Jobbet:  *
Har du lyst til at arbejde helt fremme i forreste linje med åbne data? Open
Data Aarhus (http://www.odaa.dk) søger en fuldtidsprogrammør til
projektet.

Open Data Aarhus er en del af SmartAarhus (http://www.smartaarhus.dk) og
dermed et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus
Universitet og Alexandra Instituttet.

Det overordnede formål med projektets open data platform, http://www.odaa.dk,
er at gøre data frit tilgængelige for at understøtte produktivitet og
innovation. Udviklere, iværksættere, virksomheder, institutioner, borgere
m.fl. har dermed mulighed for nemt at kunne tilgå åbne data og forvandle
dem til nye services/applikationer.

*Opgaveområde *
Vores open data platform er udviklet med CKAN (ckan.org) som datakatalog
system og Drupal som CMS.

Dit primære fokus vil være at skabe forbindelse mellem kommunens mange
fagsystemer og ODAAs CKAN platform, så kommunens åbne data automatisk
kommer på http://www.odaa.dk. Det kræver evner til at kunne sætte sig ind i
systemers IT-arkitektur og deres bagvedliggende data.

Det er desuden nødvendigt, at du har mod på at tage med projektlederen ud
til bl.a. kommunens afdelinger og præsentere platformen, samt vejlede
dataejere i at uploade deres data.

Jobbet vil desuden bestå i at være en del af dialogen med vores
Drupal-udviklere vedr. den videre udvikling af platformens CMS.

Du vil desuden skulle deltage som teknisk projektdeltager i et
EU-projekt.

*Kandidatens profil: *

*Vi forventer, at du *
- Har kendskab til og har erfaring med Linux, Python/PHP/Javascript og
Apache (SOLR)
- Har en bred teknisk baggrund og besidder evnen til selvstændigt at finde
løsninger på sammenbindingen mellem kommunens fagsystemer og ODAAs CKAN.
- Har lyst til og mod på at give dig i kast med CKAN
- Har lyst til at arbejde med udviklingsopgaver inden for open data området
- Er udadvendt, har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt

*Derfor skal du vælge os: *

Med jobbet som programmør vedr. ODAA tilbydes du
- Et afvekslende og udviklende job i en politisk ledet organisation.
- En række spændende og fagligt udfordrende arbejdsopgaver både
selvstændige opgaver og opgaver som løses i samarbejde med projektets team.
- Stor viden om IT-systemer i Aarhus Kommune.
- Stort netværk i Aarhus Kommune og blandt de øvrige samarbejdspartnere i
SmartAarhus.

*Løn og ansættelsesvilkår: *
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den
forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af
kvalifikationer.

*Hvis du vil vide mere: *
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stabsleder
Martin Vellerup 89 40 94 03 eller projektleder Birgitte Kjærgaard 41 85 65
56.

*Ansøgning: *
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på linket nedenfor for
at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først
når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din
ansøgning.

https://emea3.recruitmentplatform.com/appproc/index.cfm?event=createSessionAfterSessionClearID=QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8jobboard=0nPTID=1303bSessionClear=true

Ansøgningsfrist: 19. februar 2014

*Om os:*
ITK står for | Innovation | Teknologi | Kreativitet |. Vi er i alt ca. 40
mennesker   en alsidig flok, der tilsammen spænder ganske vidt. Vores
opgaver omfatter bl.a. IT og udviklingsopgaver for Kultur og Borgerservice,
layout- og markedsføringsopgaver, design af hjemmesider og services, indkøb
af medier til kommunens biblioteker o.m.a.

Vi deltager aktuelt i planlægningen af DOKK1 på Havnen, er involveret i
modernisering af kommunens IT-infrastruktur, deltager i en række nationale
og internationale udviklingsprojekter o.m.a.

Du vil opleve et åbent og stærkt fagligt miljø i konstant forandring, hvor
vi deler viden og lærer af hinanden. Vi ønsker at være på forkant med den
teknologiske udvikling og at give vores medarbejdere mulighed for at
udvikle sig personligt   og frem for alt   at have det sjovt på jobbet.
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20140211/b6b2d539/attachment-0002.html>


More information about the okfn-dk mailing list