[Okfn-dk] Mødenoter fra mødet 5/4-2016

Niels Erik Kaaber Rasmussen niels at buhlrasmussen.eu
Thu Apr 7 20:04:40 UTC 2016


 

Kære alle 

Vi holdt et kort møde i tirsdags med åben dagsorden. Jeg skrev nogle
hurtige noter, som jeg her deler med jer. Spørgsmål og kommentarer eller
gode ideer er som altid velkomne her på listen. 

_Mødenoter, Open Knowledge Danmark 5/4-2016, 16-17 København_ 

Tilstede: Bo S, Malte, Kim, Christian og Niels Erik. 

Introduktionsrunde 

Vi har modtaget en henvendelse fra ODAA (Open Data Aarhus) om
støtteudtalelse til et EU-projekt om anvendelse af åbne data i smart
city regi. Vi er positivt indstillede, men har understreget vigtigheden
af åbenhed, borgerinddragelse og hensyn til privatlivsbeskyttelse. 

Vi har desuden modtaget en henvendelse fra Involve og "the OGP Civil
Society Engagement Team" om at stå for den danske gennemgang af den
nationale handlingsplan for open government. Vi har allerede ved
tidligere lejligheder beskæftiget os med dette og givet feedback i
forskellige fora og besluttede derfor at sige ja under hensyntagen til
vores begrænsede ressourcer. Så længe vi vurderer, at vi har
ressourcerne vil vi altså gerne bidrage. 

Der har været rejst forslag om en ny hjemmeside, hvilket blev drøftet.
Der var positiv stemning ift at løfte sidens fremtoning og også positive
tilkendegivelser ift at flere kunne forestille sig at ville bidrage til
f.eks. 
udarbejdelse af guides/tutorials, måske email-interviews og lignende.
Senere i 2016 vil vi lave et event - gerne kombineret fysisk og virtuelt
- hvor vi starter processen. 

Der blev snakket om hvad vores næste event skal være og flere ideer blev
luftet. Heriblandt flere af de ideer der er listet i mødenoterne fra
sidste møde. 

Vi vil gerne lave en miniworkshop om åbne data måske lidt ala det Casper
lavede under Open Data Day. Måske Casper var interesseret igen og en af
os andre. Det kunne måske udgøre et rimeligt program? 

EthosLab på ITU blev nævnt som relevant samarbejdspartner 

Det blev besluttet, at vi vil planlægge et arrangement med introduktion
til Open Knowledge, forskellige aspekter af åbenhed (måske også med
deltagelse af andre organisationer som wikimedia og openstreetmap) med
en række meget korte inspirationsoplæg. Malthe ville stikke en finger i
jorden ift at undersøge om det evt. kunne afholdes på EthosLab på ITU.
Et mål med arrangemenet vil være at nå ud til potentielt nye medlemmer
af vores netværk. 

Mvh, Niels Erik 

-- 
Tweet @nilleren
Phone (+45) 2680 9492
Web buhlrasmussen.eu
PGP buhlrasmussen.eu/nekr_pgpkey.gpg
 
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20160407/f6a8fc0e/attachment-0002.html>


More information about the okfn-dk mailing list