[Okfn-dk] Fra Cathrine på Meetup. Er det relevant for OKFN-DK at kigge på ?

Niels Erik Kaaber Rasmussen niels at buhlrasmussen.eu
Fri Dec 20 13:48:29 UTC 2013


Jeg har (efter første gennemlæsning) sammenskrevet mit forslag til hvad 
vi kunne skrive i et høringssvar, her:

--

OKFN-DK ønsker at fremme videreanvendelsen af den offentlige sektors 
informationer. OKFN-DK er overordnet set positivt indstillet overfor 
forslaget til ændringer af PSI-loven (Lov om videreanvendelse af den 
offentlige sektors informationer).


PSI-direktivets anvendelsesområde.
Generelt ønsker vi så få undtagelser fra direktivets anvendelsesområde 
som muligt.

Vi anser det derfor for positivt, at det reviderede direktiv indeholder 
en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte biblioteker, herunder 
universitetsbiblioteker, museer og arkiver.

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at undtage kulturinstitutioner som fx 
orkestre, operaer, balletter og teatre fra anvendelsesområdet. Da disse 
institutioners materiale ofte vil være omfattet af 
tredjemandsrettigheder og derfor under alle omstændigheder falder 
udenfor burde det være så meget desto mere omkostningsfrit at inkludere 
dem i anvendelsesområdet.

Tilsvarende så vi gerne de øvrige undtagelser for lovens 
anvendelsesområde udfaset.



Vi bifalder at det med forslaget præciseres, at dokumenter og 
datasamlinger, som er omfattet af direktivet, kan videreanvendes til 
kommercielle og ikke-kommercielle formål.



Bestemelser vedr. eneretsaftaler
OKFN-DK ønsker ikke en udvidelse af adgangen til at indgå 
eneretsaftaler. Formålet med PSI-direktivet er, at den offentlige 
sektors informationer skal videreanvendes med henblik på at skabe værdi 
for samfundet. Indgåelse af eneretsaftaler strider direkte mod dette 
formål og den udvidede mulighed for eneretsaftaler er ikke ønskværdig. I 
de helt særlige tilfælde hvor en eneretsaftale alligevel indgås bør 
eneretsperioden begrænses mest muligt.

Det foreslås i lovforslaget, at gøre det muligt at indgå eneretsaftaler 
vedrørende digitalisering af kulturelle ressourcer på op til 10 år uden 
revurdering (med efterfølgende revurdering hvert 7. år.).

OKFN-DK forslår at denne tilføjelse til PSI-loven slettes.




Formater
OKFN-DK ønsker at fremme brugen af åbne filformater, åbne standarder og 
åbne datalicenser. I forslaget til ny §7 stk. 1, foreslår OKFN-DK at 
formuleringen:

"7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige
myndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allerede
eksisterende sprogversioner og formater, , herunder i
elektroniske formater. Og såfremt det er muligt *og
hensigtsmæssigt* i et åbent og maskinlæsbart format
sammen med dokumenters og datasamlingers metadata,
der begge så *vidt* muligt skal være i overensstemmelse
med formelle åbne formater."

Ændres til:

"7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til
rådighed for videreanvendelse, skal offentlige
myndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle allerede
eksisterende sprogversioner og formater, herunder i
elektroniske formater. Og såfremt det er muligt
                 i et åbent og maskinlæsbart format
sammen med dokumenters og datasamlingers metadata,
der begge såfremt det er muligt skal være i overensstemmelse
med formelle åbne formater."



Mvh, Niels Erik
---
http://www.buhlrasmussen.eu
(+45) 2680 9492




On 2013-12-06 15:11, Ole Palnatoke Andersen wrote:
> Jeg lurer på om Wikimedia Danmark også kunne finde på at komme med et
> høringssvar. Hvis det sker, skal jeg nok sige til.
>
> Ole
>
>  2013/12/6 Christian Villum <villum at autofunk.dk>
>
>> Ja, vi kunne jo komme med et svar, hvori vi redegør for gavnen ved 
>> at biblioteker, museer og arkiver bruger åbne licenser (bevarelse af 
>> kulturarv, digitalisering, bedre tilgængelighed for befolkningen 
>> osv.). 
>>
>> Men det er godt nok en lidt ærgerlig deadline - det vil jo kræve en 
>> indsats henover ferien :/
>>
>> -Christian
>>
>> 2013/12/6 Ove Larsen <ovelarsen at gmail.com>
>>
>>> Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet udkast til lovforslag om 
>>> ændring af LOV OM VIDEREANVENDELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTORS 
>>> INFORMATIONER - også kaldet PSI-loven - og alle har mulighed for at 
>>> bidrage med høringssvar.
>>>
>>> Loven skal ændres, fordi det EU-direktiv, som loven bygger på, er 
>>> blevet ændret.
>>>
>>> De væsentligste ændringer i udkastet til lovforslag er, at loven 
>>> fremover også vil gælde biblioteker, museer og arkiver, samt at der 
>>> indføres mulighed for særlige gebyrregler og eneretsaftaler for 
>>> biblioteker, museer og arkiver.
>>>
>>> Desuden forsøger man med udkastet til lovforslag at præcisere en 
>>> række spørgsmål, som ikke fremstod helt klare i formuleringerne i den 
>>> nuværende PSI-lov [1].
>>>
>>> Høringsmaterialet findes på Høringsportalen [2], og alle kan 
>>> bidrage med høringssvar.
>>>
>>> Høringssvar sendes til mwess at digst.dk SENEST DEN 6. JANUAR 2014.
>>>
>>> _______________________________________________
>>> okfn-dk mailing list
>>> okfn-dk at lists.okfn.org
>>> http://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk [3]
>>
>> _______________________________________________
>> okfn-dk mailing list
>> okfn-dk at lists.okfn.org
>> http://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk [3]
>
> --
> http://palnatoke.org [4] * @palnatoke * +4522934588
>
> Links:
> ------
> [1] http://digitaliser.dk/resource/2498180
> [2] http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/17367
> [3] http://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk
> [4] http://palnatoke.org
>
> _______________________________________________
> okfn-dk mailing list
> okfn-dk at lists.okfn.org
> http://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk



More information about the okfn-dk mailing list