[Okfn-dk] Fwd: Open Gov Camp 2013
Christian Villum
villum at autofunk.dk
Tue Sep 24 14:49:48 UTC 2013
Hej alle,
Jeg har lige fået nedenstående mail fra Cathrine vedr. et rigtigt spændende
initiativ, OpenGov Camp, som løber af stablen 12. november - se nedenfor.
Hvem har lyst til at være med? (jeg er selv klar)
-Christian
---------- Forwarded message ----------
From: Cathrine Lippert <calip at digst.dk>
Date: 2013/9/24
Subject: Open Gov Camp 2013
To: "villum at autofunk.dk" <villum at autofunk.dk>
**
Hej Christian
Som lovet: Lidt information om og en invitation og opfordring til OKFN-DK
til at deltage/medvirke i Open Gov Camp 2013.
Open Gov Camp afholdes tirsdag den 12. november som heldagsarrangement i
København. Digitaliseringsstyrelsen står for de overordnede praktiske
rammer for camp'en, men idéen er, at en række "medarrangører" står for at
tilrettelægge og gennemføre camp'ens indhold. Vi holdt en tilsvarende camp
sidste år, og du kan læse mere om den her:
http://digitaliser.dk/news/2382030
Camp'en skal være et arbejdende værksted - ikke en konference - hvor
borgere, virksomheder og NGO’er samarbejder med offentlige myndigheder og
institutioner om at udvikle idéer, koncepter og funktionelle løsninger og
skabe konkrete eksempler på ”samproducerede” løsninger. Camp'en skal dels
facilitere samarbejde og dialog mellem civilsamfundet og den offentlige
sektor og dels tjene som inspiration for myndigheder, som gerne selv vil
afholde lignende arrangementer eller på andre måder arbejde med
samproduktion og borgerinddragelse.
Man kan enten være "almindelig deltager", eller man kan være "medarrangør",
hvor man (evt. sammen med andre) står for at arrangere og gennemføre en
eller flere aktiviteter på camp'en. Vi håber, at I har lyst til at
"medarrangere", men ellers er I også meget meget velkomne som "almindelige
deltagere".
Jeg har oprettet et GoogleDocs spreadsheet, som vi alle kan bruge til
sammen at tilrettelægge Open Gov Camp 2013. Det er ikke nødvendigt at logge
ind i Google for at se eller redigere arket.
Fællesdokumenter til planlægning af Open Gov Camp 2013:
https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0AvbNmpmSITDadFFlR3Y0aGRGU01weWNjajJvRmFWTEE&usp=sharing
Jeg har skrevet nogle idéer til aktiviteter ind, og alle må meget gerne
- skrive sig på som interesserede medarrangører (gerne flere medarrangører
pr. aktivitet),
- vinkle og udvikle idéerne videre,
- tilføje helt nye idéer til aktiviteter.
I begyndelsen må vi hellere skrive for meget end for lidt; så kan vi hen ad
vejen begynde at konsolidere og evt. sammenlægge forskellige idéer. Omvendt
må man meget gerne tænke i, hvordan de forskellige aktiviteter og temaer
kan hænge sammen og bruge hinanden.
Jeg er i gang med at skrive ud til potentielle medarrangører nu og giver
dem i den forbindelse linket, så forhåbentlig begynder det snart at vælte
ind med idéer og commitments til at være medarrangør.
Vi håber, at I vil være med - skriv eller ring, hvis du har spørgsmål.
/Cathrine
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20130924/2ac4cba6/attachment.html>
More information about the okfn-dk
mailing list