[Okfn-dk] Kom til OKFestival i Berlin i juli!

Christian Villum villum at autofunk.dk
Tue Jun 10 21:20:08 UTC 2014


Hej alle,

Er du interesseret i hvordan åbne data kan bruges til at skabe et mere
balanceret samfund? Hvor borgere har fri adgang til vigtig information, som
informerer og forbedrer deres liv og velfærd? Hvor menneskets samlede viden
skaber velstand for de mange istedet for de få?
Så bør du ikke misse dette års Open Knowledge Festival
<http://2014.okfestival.org/>. Den løber af stablen i Berlin fra 15.-17.
juli på Kulturbrauerei og vil samle et internationalt publikum af tænkere,
skabere, udviklere og aktivister, som vil diskutere hvor undertitlen "Open
Minds to Open Action" skal fortolkes.

Programme <http://2014.okfestival.org/festival-programme/>t for festivalen
er nu online - og du kan også finde yderligere information omkring
sessions, talere og side-events på festivalens blog
<http://2014.okfestival.org/>.
Festivalen start med åbningsaftenen Open Knowledge Fair tirsdag d. 15. juli
fra kl. 18.00-20.30. Denne spændende start på festivalen byder på
demostande, kunstneriske optrædender, interaktive hands-on aktiviteter og
muligheden for at møde alle de øvrige deltagere i social sammenhæng med
musik og drinks.

Kerneprogrammet skydes igang onsdag d. 16. juli og torsdag d. 17. juli.
Begge dage vil begynde med keynote talere der bl.a. inkluderer Beth Noveck
(The GovLab), Eric Hysen (Google), Beatriz Busaniche (Fundacion Via Libre)
og Patrick Alley (Global Witness). Keynote talerne følges af
community-drevne sessions indenfor tre brede kategorier: "knowledge",
"tools" og "society". Session formaterne inkluderer workshops, hacks og
diskussioner.

Vi forventer deltagere fra over 60 lande og vil enormt gerne tilføje netop
DIN stemme til diskussionerne. Billetter
<http://2014.okfestival.org/tickets/> er stadigvæk tilgængelige og kan fåes
med 10% rabat for grupper med 5 personer eller mere.

Læs meget mere om indhold, program og meget mere på
http://www.okfestival.org. Se også vores nyligt publicerede blog post
<http://dk.okfn.org/2014/06/10/ga-ikke-glip-af-open-knowledge-festival-i-berlin-denne-sommer/>
.

Håber vi ses i Berlin i juli!

-Christian
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20140610/b26979bc/attachment-0002.html>


More information about the okfn-dk mailing list