[Okfn-dk] Kommende arrangementer i Open Knowledge Danmark regi

Malthe Agger maltheagger at gmail.com
Fri Sep 9 14:03:59 UTC 2016


Hej Alle

Det lyder super, at få stablet Inspirations-arrangementet på benene.
Angående relevante samarbejspartnere, så havde jeg i starten af
sommerferien snakket med folkene bag foreningen for elite og magtstudier,
og de ville gerne være med til eventet. Jeg tænker, at de både er spændende
og relevante, da de ville kunne bidrage med spændende forskning og oplæg
åbenhed i forhold til magt og eliter, så jeg prøver lige få genoptaget
kontakten med dem. Hvem kunne ellers tænkes at være relevante, hvis vi
ville have flere med? Datoerne er umiddelbart fine med mig, så lad os
tjekke dem med Ethos, hvis alle kan der.

Yderligere kan arrangementet gentages måske og gentages i Dokk1 i Århus? I
så fald kræver dette dog lidt nærmere planlægning.

Angående Global Open Legislative Week, så er det selvfølgelig lidt kort
varsel, men jeg tror godt at vi rent fysisk kan hoste et event i DSSL.
Spørgsmålet er mere om vi rent praktisk kan nå at stable noget på benene.
Men hvis der er interesse for det, og der er nogle, der vil planlægge
noget, så prøver jeg gerne at booke DSSL måske fredag?

Alle de andre ting lyder også super spændende. :)
Mvh. Malthe

Den 8. september 2016 kl. 11.01 skrev Birgitte Kjærgaard <bikj at aarhus.dk>:

> Hej Niels Erik (og alle andre på mailinglisten)
>
>
>
> Ift. inspirationsarrangementet om forskellige aspekter af åbenhed, så kan
> vi evt. finde ud af noget med, at I kan låne lokaler her på Dokk1 i Aarhus,
> hvis I er interesserede i det.
>
> I så fald vil vi også kunne bidrage med et indlæg om Open Data DK (
> www.opendata.dk) med efterfølgende dialog.
>
>
>
> Sig til, hvis det har interesse.
>
>
>
> Med venlig hilsen
>
>
>
> Birgitte Kjærgaard
>
> Projektleder
>
>
>
> D +45 4185 6556    E bikj at aarhus.dk
>
> ITK LAB
> Kultur og Borgerservice
> Aarhus Kommune
>
>
>
> [image: Dokk1 mailsignatur sort] <http://www.dokk1.dk/>
>
> Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
> www.dokk1.dk
>
>
>
> www.odaa.dk
>
> [image: ODAA logo copy]
>
>
>
>
>
>
>
> *Fra:* okfn-dk [mailto:okfn-dk-bounces at lists.okfn.org] *På vegne af *Niels
> Erik Kaaber Rasmussen
> *Sendt:* 6. september 2016 22:22
> *Til:* Okfn Dk <okfn-dk at lists.okfn.org>
> *Emne:* [Okfn-dk] Kommende arrangementer i Open Knowledge Danmark regi
>
>
>
> Kære alle
>
>
>
> Her er en lidt længere mail inddelt efter følgende syv overskrifter:
>
> * Inspirations-arrangement om forskellige aspekter af åbenhed
>
> * Global Open Legislative Week (12-18. sep)
>
> * Nyt diskussionsforum
>
> * Finanslovs-dataworkshop
>
> * Ny hjemmeside til Open Knowledge Danmark?
>
> * Etablering af aktindsigtportal
>
> * Fokus på partistøtte
>
>
>
>
>
> **** Inspirations-arrangement om forskellige aspekter af åbenhed ****
>
> Her i efteråret vil vi gerne afholde et arrangement om forskellige
> aspekter af åbenhed. Vi har haft en føler ude hos Ethos lab på ITU, som er
> positivt indstillede ift. at låne os lokaler til arrangementet. Vi skal
> snarest have lagt os fast på en dato, hvad med d. 13. el. 14. oktober?
>
> Planen er at sammensætte arrangementet af en række meget korte
> inspirationsoplæg (5-10 minutter?), der kommer rundt om forskellige
> aspekter af åbenhed. Et bud på emner kunne være:
>
> - Open Knowledge DK
>
> - Åbne data
>
> - OpenGLAM
>
> - Open Government
>
> - Wikimedia
>
> - Open Access
>
> - Open Street Map/geodata
>
>
>
> Der er som sagt bare forslag til emner, så hvis I har nogle bedre ideer
> eller nogle bud på oplægsholdere, så del dem endelig her på listen.
>
> Vi skal have fundet nogle personer/organisationer der har lyst til at tale
> om hvert emne, gerne nogle der kan engagere lidt. Et eller to af oplæggene
> kan evt. foregå over videolink, hvis vi skal have nogle talere med fra
> udlandet (f.eks. en fra Open Knowledge International). Jeg tænker, at vi
> lige kan brainstorme om et udkast og så få lavet en endelig aftale med
> Ethos Lab og en endelig dagsorden.
>
>
>
>
>
> **** Global Open Legislative Week (12-18. sep) ****
>
> Allerede i næste uge er det "Global Open Legislative Week", en uge, hvor
> en række arrangementer fordelt over hele verden (og online) sætter fokus på
> parlamentarisk åbenhed. Sidst år holdt vi i den anledning et arrangement
> med oplæg fra Folketingets administration og DRs databaseredaktion, for to
> år siden holdt vi i GLOW-ugen en workshop omkring lanceringen af
> folketingets API. Hvis vi skal have lavet noget i år, skal vi hurtigt have
> stablet noget på benene. Måske er Digital Social Science Lab (som vi
> afholdt Open Data Day hos i starten af året) et bud på en samarbejdspartner
> om arrangementet. Hvis der er nogen der har lyst til at være med til at
> sætte et arrangement sammen, så skriv her på listen el. direkte til mig.
>
>
>
>
>
> **** Nyt diskussionsforum ****
>
> Open Knowledge International har arbejdet på at samle diskussionerne
> omkring de forskellige temabaserede arbejdsgruppe, lokalgrupper og
> projekter på et nyt forum: https://discuss.okfn.org/
>
> Vi har fået stillet et forum til rådighed for vores danske lokalgruppe.
> Jeg er personligt i tvivl om hvorvidt, det er hensigtsmæssigt at lade
> forum’et overtage vores mailingliste, men måske kan vi lade det komme an på
> en prøve og lade de to platforme leve samtidig i noget tid og så evaluere.
> Vores forum kan findes på: https://discuss.okfn.org/c/local-groups/denmark
> og jeg har startet en trå med indholdet fra denne mail, som I er meget
> velkomne til at skrive videre på. Der er også en tråd tilegnet
> introduktioner; altså hvor I kan skrive en kort præsentation af jer selv
> (hvis I har lyst).
>
>
>
> **** Finanslovs-dataworkshop ****
>
> Vi har de seneste år afholdt en dataworkshop med finansloven som tema i
> samarbejde med Information. Jeg håber der er stemning for at gentage
> succesen igen i år, når forhandlingerne nærmer sig sin afslutning. Hvis
> nogen vil være med til planlægningen eller har et bud på en fornyelse af
> setup'et, så skriv endelig.
>
>
>
>
>
> **** Ny hjemmeside til Open Knowledge Danmark? ****
>
> Før sommerferien var vi et par stykker, der forsøgte at stable en workshop
> på benene med det formål at få redesignet vores hjemmeside, desværre
> ramlede det sammen med ferieplaner mv. Men måske skulle vi se, om ikke vi i
> andet forsøg kan få noget til at ske?
>
>
>
>
>
> **** Etablering af aktindsigtportal ****
>
> Ideen om at etablere en dansk aktindsigtsportal ala den tyske
> https://fragdenstaat.de/ el. den svenske https://fragastaten.se/ har
> været vendt et par gange af forskellige personer i netværket. Hvis der er
> nogen (en eller en lille gruppe af personer), der har mod på at påtage sig
> rollen, som den der sikrer projektet fremdrift mv., vil jeg meget gerne
> hjælpe med at forbinde jer (de af jer der tidl. har vist interesse for
> projektet og potentielle internationale samarbejdspartnere) og også gerne
> være behjælpelig i forhold til at bidrage med den indledende research jeg
> allerede har gjort mig.
>
>
>
>
>
> **** Fokus på partistøtte ****
>
> Sidste år var valgår, hvorfor der har været gang i den økonomiske støtte
> til de politiske partier, men hvem for hvor meget fra hvem? Reglerne der
> skal sikre gennemsigtighed om partistøtten i Danmark er ikke
> tilstrækkelige, og der er tilsyneladende ingen konsekvenser ved åbenlyse
> overtrædelser. Det kunne være fint at sætte fokus på ved et arrangement
> sidst på året (eller i januar 2017 hvor partiernes lovpligtige
> indberetninger for 2015 skal være indsendt). Hvis nogen her på listen vil
> være med i planlægningen, så skriv gerne.
>
>
>
>
>
> Mvh, Niels Erik
>
> --
> Tweet @nilleren
>
> Phone (+45) 2680 9492
>
> Web   buhlrasmussen.eu
>
> PGP   buhlrasmussen.eu/nekr_pgpkey.gpg
>
>
> _______________________________________________
> okfn-dk mailing list
> okfn-dk at lists.okfn.org
> https://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk
>
>
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20160909/5b7026ea/attachment-0003.html>
-------------- next part --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image002.png
Type: image/png
Size: 3919 bytes
Desc: not available
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20160909/5b7026ea/attachment-0003.png>
-------------- next part --------------
A non-text attachment was scrubbed...
Name: image001.gif
Type: image/gif
Size: 2141 bytes
Desc: not available
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20160909/5b7026ea/attachment-0003.gif>


More information about the okfn-dk mailing list