[Okfn-dk] Kommende arrangementer i Open Knowledge Danmark regi
Emil O. W. Kirkegaard
the.dfx at gmail.com
Sat Sep 17 18:27:14 UTC 2016
Mht. en portal for aktindsigter, så skitserede jeg et design her:
http://emilkirkegaard.dk/da/?p=3237
Jeg tænkte at laver det i Django (Python) som jeg er vant til at arbejde
med, men man kunne godt kopiere den tyske side og oversætte den i stedet.
Jeg kan godt lave back-enden hvis det laves i Django, men jeg er elendig
til front-end, så det bliver andre nødt til at lave i så fald.
-Emil
2016-09-09 18:36 GMT+02:00 Henrik Skovsted Iversen <henrikskovsted at gmail.com
>:
> Hej
>
> Er klar på at være med til etablering af en aktindsigtsportal. Men udover
> at den ligesom den svenske og tyske indeholder alle de aktindsigter, som
> bliver lavet på portalen. Så tænkte jeg på at det også kunne være
> interessant at se alle de aktindsigter, der har været tidligere. Så spurgte
> lige en ekspert på området om det er muligt og her er hans svar.
>
> "Hej Henrik
>
> Den nye formulering af offentlighedsloven § 9, giver faktisk ret til
> at få temaindsigt. Så du har ret til at få aktindsigt hos Finansministeriet
> i alle afgørelser om aktindsigt, som Finansministeriet har truffet
> f.eks. det sidste år.
>
> Det er en interessant tanke. Kender du aabenhedstinget.dk ?
> Du kan overveje, om du vil foreslå og evt. medvirke til, at
> portalen bliver etableret i forbindelse med Åbenhedstinget.
>
> vh
> Oluf Jørgensen
> Jurist og offentlighedsrådgiver
> Forskningschef emeritus
> Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
> Olof Palmes Allé 11, DK-8200 Århus N
> "
>
> Ergo, hvis vi har tid og kompetencer, så vil det være muligt at indsamle
> aktindsigter fra tidligere år. Samt give mulighed for at folk kan
> efterspørge aktindsigter fremover fra portalen.
>
> Mvh
> Henrik Iversen
>
> Den 6. sep. 2016 kl. 22.22 skrev Niels Erik Kaaber Rasmussen <
> niels at buhlrasmussen.eu>:
>
> Kære alle
>
>
>
> Her er en lidt længere mail inddelt efter følgende syv overskrifter:
>
> * Inspirations-arrangement om forskellige aspekter af åbenhed
>
> * Global Open Legislative Week (12-18. sep)
>
> * Nyt diskussionsforum
>
> * Finanslovs-dataworkshop
>
> * Ny hjemmeside til Open Knowledge Danmark?
>
> * Etablering af aktindsigtportal
>
> * Fokus på partistøtte
>
>
>
>
>
> **** Inspirations-arrangement om forskellige aspekter af åbenhed ****
>
> Her i efteråret vil vi gerne afholde et arrangement om forskellige
> aspekter af åbenhed. Vi har haft en føler ude hos Ethos lab på ITU, som er
> positivt indstillede ift. at låne os lokaler til arrangementet. Vi skal
> snarest have lagt os fast på en dato, hvad med d. 13. el. 14. oktober?
>
> Planen er at sammensætte arrangementet af en række meget korte
> inspirationsoplæg (5-10 minutter?), der kommer rundt om forskellige
> aspekter af åbenhed. Et bud på emner kunne være:
>
> - Open Knowledge DK
>
> - Åbne data
>
> - OpenGLAM
>
> - Open Government
>
> - Wikimedia
>
> - Open Access
>
> - Open Street Map/geodata
>
>
>
> Der er som sagt bare forslag til emner, så hvis I har nogle bedre ideer
> eller nogle bud på oplægsholdere, så del dem endelig her på listen.
>
> Vi skal have fundet nogle personer/organisationer der har lyst til at tale
> om hvert emne, gerne nogle der kan engagere lidt. Et eller to af oplæggene
> kan evt. foregå over videolink, hvis vi skal have nogle talere med fra
> udlandet (f.eks. en fra Open Knowledge International). Jeg tænker, at vi
> lige kan brainstorme om et udkast og så få lavet en endelig aftale med
> Ethos Lab og en endelig dagsorden.
>
>
>
>
>
> **** Global Open Legislative Week (12-18. sep) ****
>
> Allerede i næste uge er det "Global Open Legislative Week", en uge, hvor
> en række arrangementer fordelt over hele verden (og online) sætter fokus på
> parlamentarisk åbenhed. Sidst år holdt vi i den anledning et arrangement
> med oplæg fra Folketingets administration og DRs databaseredaktion, for to
> år siden holdt vi i GLOW-ugen en workshop omkring lanceringen af
> folketingets API. Hvis vi skal have lavet noget i år, skal vi hurtigt have
> stablet noget på benene. Måske er Digital Social Science Lab (som vi
> afholdt Open Data Day hos i starten af året) et bud på en samarbejdspartner
> om arrangementet. Hvis der er nogen der har lyst til at være med til at
> sætte et arrangement sammen, så skriv her på listen el. direkte til mig.
>
>
>
>
>
> **** Nyt diskussionsforum ****
>
> Open Knowledge International har arbejdet på at samle diskussionerne
> omkring de forskellige temabaserede arbejdsgruppe, lokalgrupper og
> projekter på et nyt forum: https://discuss.okfn.org/
>
> Vi har fået stillet et forum til rådighed for vores danske lokalgruppe.
> Jeg er personligt i tvivl om hvorvidt, det er hensigtsmæssigt at lade
> forum’et overtage vores mailingliste, men måske kan vi lade det komme an på
> en prøve og lade de to platforme leve samtidig i noget tid og så evaluere.
> Vores forum kan findes på: https://discuss.okfn.org/c/local-groups/denmark
> og jeg har startet en trå med indholdet fra denne mail, som I er meget
> velkomne til at skrive videre på. Der er også en tråd tilegnet
> introduktioner; altså hvor I kan skrive en kort præsentation af jer selv
> (hvis I har lyst).
>
>
>
> **** Finanslovs-dataworkshop ****
>
> Vi har de seneste år afholdt en dataworkshop med finansloven som tema i
> samarbejde med Information. Jeg håber der er stemning for at gentage
> succesen igen i år, når forhandlingerne nærmer sig sin afslutning. Hvis
> nogen vil være med til planlægningen eller har et bud på en fornyelse af
> setup'et, så skriv endelig.
>
>
>
>
>
> **** Ny hjemmeside til Open Knowledge Danmark? ****
>
> Før sommerferien var vi et par stykker, der forsøgte at stable en workshop
> på benene med det formål at få redesignet vores hjemmeside, desværre
> ramlede det sammen med ferieplaner mv. Men måske skulle vi se, om ikke vi i
> andet forsøg kan få noget til at ske?
>
>
>
>
>
> **** Etablering af aktindsigtportal ****
>
> Ideen om at etablere en dansk aktindsigtsportal ala den tyske
> https://fragdenstaat.de/ el. den svenske https://fragastaten.se/ har
> været vendt et par gange af forskellige personer i netværket. Hvis der er
> nogen (en eller en lille gruppe af personer), der har mod på at påtage sig
> rollen, som den der sikrer projektet fremdrift mv., vil jeg meget gerne
> hjælpe med at forbinde jer (de af jer der tidl. har vist interesse for
> projektet og potentielle internationale samarbejdspartnere) og også gerne
> være behjælpelig i forhold til at bidrage med den indledende research jeg
> allerede har gjort mig.
>
>
>
>
>
> **** Fokus på partistøtte ****
>
> Sidste år var valgår, hvorfor der har været gang i den økonomiske støtte
> til de politiske partier, men hvem for hvor meget fra hvem? Reglerne der
> skal sikre gennemsigtighed om partistøtten i Danmark er ikke
> tilstrækkelige, og der er tilsyneladende ingen konsekvenser ved åbenlyse
> overtrædelser. Det kunne være fint at sætte fokus på ved et arrangement
> sidst på året (eller i januar 2017 hvor partiernes lovpligtige
> indberetninger for 2015 skal være indsendt). Hvis nogen her på listen vil
> være med i planlægningen, så skriv gerne.
>
>
>
>
>
> Mvh, Niels Erik
>
> --
> Tweet @nilleren
> Phone (+45) 2680 9492
> Web buhlrasmussen.eu
> PGP buhlrasmussen.eu/nekr_pgpkey.gpg
>
> _______________________________________________
> okfn-dk mailing list
> okfn-dk at lists.okfn.org
> https://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk
>
>
> _______________________________________________
> okfn-dk mailing list
> okfn-dk at lists.okfn.org
> https://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk
>
>
--
Emil O. W. Kirkegaard, Ulster Institute for Social Research.
Scientist, etc. - Google Scholar
<https://scholar.google.dk/citations?user=VKUbfSIAAAAJ&hl=en> / ResearchGate
<https://www.researchgate.net/profile/Emil_O_W_Kirkegaard>.
emilkirkegaard.dk Personal website.
-------------- next part --------------
An HTML attachment was scrubbed...
URL: <http://lists.okfn.org/pipermail/okfn-dk/attachments/20160917/4d34f644/attachment-0003.html>
More information about the okfn-dk
mailing list